Case: TDC
TDC medarbejder bredbånd
Når Medarbejderbredbånd bliver sagt op
Hvert år opsiger danske virksomheder et femcifret antal Medarbejderbredbånd og Hjemmearbejdspladser hos TDC. Det sker typisk, når medarbejdere skifter job eller forlader en virksomhed af andre årsager. Målgruppen i denne kampagne er de privatpersoner, der får deres Medarbejderbredbånd eller Hjemmearbejdsplads opsagt. Nogle skifter direkte til et andet job med en lignende bredbåndsordning, mens mange selv skal ud og købe en bredbåndsforbindelse.
Kampagnens mål er at fastholde flest mulige kunder i TDC – enten hos TDC Erhverv eller hos TDC Privat. Målet for denne TDC Privat-kampagne var at fastholde mindst 30 % med et privat produkt.
Strategien er at kontakte slutbrugeren så hurtigt som muligt efter, at en bredbåndsforbindelse er opsagt, hvilket typisk sker nogle uger i forvejen. Kunderne får hermed et godt tilbud fra TDC, så de hurtigt kan se, at de ikke behøver at stå uden bredbånd i en periode. Formålet er at sikre, at flest muligt vælger at forblive kunder hos TDC.
”Vil du beholde dit bredbånd?”
Kampagnens hovedbudskab er, at kunden på en enkel vis kan undgå at stå uden bredbånd efter, at Medarbejderbredbånd eller Hjemmearbejdsplads ophører. De skal blot forblive privatkunder hos den samme udbyder, som de har i dag – TDC.
133 gange pengene igen
Markedssituationen for bredbånd er meget hård og konkurrencebetonet. Resultatet på kampagnen var derfor yderst tilfredsstillende:
17 % har fortsat Medarbejderbredbånd eller hjemmearbejdsplads hos TDC – enten hos oprindelig eller ny arbejdsgiver.
45 % af de øvrige er fastholdt på et privat bredbåndsprodukt.
Gennemsnitlig udgift pr. fastholdt bredbåndkunde er 15 kr.
Return On Investment er ”133 gange pengene igen”
